Følg migogvejen på Facebook  

Askov Højskole og Efterskole er ikke blot blevet kåret som Årets Elevplads indenfor administration af HK Privat Sydjylland.

Ved samme lejlighed blev Askovs elev, Anne Sophie Koed Larsen, kåret som Årets Elev indenfor administration.

 

(læs videre under annoncen)

Mod til - Mølby og Tantholdt

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Elevansvarlig Helle Klitgaard skrev bl.a. i indstillingen til prisen:

- Annes tilgang til både kolleger og arbejdsopgaver er præget af tillid, ordentlighed og fine kommunikative egenskaber. Vi er ramt af en sygemelding og ved reelt ikke, hvad vi skulle have gjort uden Annes hjælp til at gribe de bolde, der falder ned hele tiden. Vi har også fået en ny kollega, hvor Anne har taget en stor del af slæbet med sidemandsoplæring godt hjulpet af alle de skriftlige vejledninger, hun selv har lavet gennem hele sin læretid, skriev Helle Klitgaard.

De varme følelser er gengældt fra den netop uddannede elevs side. Hun skriver blandt andet i sin indstilling af Askov til prisen som Årets Elevplads:

- Ledelsen er dygtige til at se og udvikle deres ansattes potentialer, og de er gode til at fange de små ting og rette op, hvis de kan rette op på det. De lytter til alle de ønsker, som medarbejderne kommer med, og de er gode til at gribe alle de forskellige bolde, der bliver kastet i luften. I min elevtid har jeg oplevet to forstandere, der er lydhøre, dygtige og meget personlige, fortæller hun.

Prisen som årets elev i HK Sydjylland tildeles hvert år til en elev, der er fagligt dygtig og som samtidig gør noget positivt for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, altså er en god kollega. For virksomhederne gælder, at de udvikler deres elever og skaber et positivt arbejdsmiljø med fokus på læring. Der uddeles priser for forskellige uddannelsesområder.

Askov Højskole har valgt at fastansætte Anne Sophie Koed Larsen, og hun har allerede nu ansvaret for al udlejningsvirksomhed og højskolens elever på de lange kurser.

- Vi smider nemlig ikke guld på gaden her, siger Helle Klitgaard i en pressemeddelelse.

 

(billedet)
Fra venstre Nina Vieland Christensen, HK Privat Sydjylland, elevansvarlig Helle Klitgaard, Askov Højskole og Efterskole, Årets Elev indenfor administration, Anne Sophie Koed Larsen, og Tove Lau Andersen, uddannelsesleder fra BC Syd.