- Formanden for det kommunale Elektricitetsudvalg, den dygtige snedkermester Søren Willadsen, fik i 1922 den geniale idé, at man ved opførelsen af det nyt elværk midt i byen kunne forene det nyttige med det skønne: Det dengang nødvendige bassin til afkøling af vand til nedkøling af elværkets turbiner kunne opføres som fontæne. Bysbarnet, billedhugger Niels Hansen Jacobsen, blev spurgt, om det »for en overkommelig Pris kunne lade sig gøre at faa et kunstnerisk udført Springvands-Anlæg etableret paa Pladsen.«
Den idé var kunstneren helt med på, lyder det i en pressemeddelelse fra Vejen Kunstmuseum.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Der var stærkt delte meninger om, hvilken figur, der skulle stå midt i springvandet. Valget kom til at stå mellem Den lille Havfrue og billedhuggerens kandidat, den knap 30 år gamle Trold.
- Da byggeriet var et offentligt anliggende, kan vi i de gamle aviser følge slagets gang i journalisternes fyldige referater.
Som fortaler for Den lille Havfrue sagde margarinedirektør Olav Vang Lauridsen:
- Jeg ser helst, at der paa denne Plads opstilles noget, der er mere yndefuldt. Trolden giver jo absolut intet Skønhedsindtryk. Det er rigtig nok, at dette Arbejde er karakteristisk for Kunstneren, men der er andre hensyn at tage.
Helt anderledes stemt var en af Troldens fortalere, realskolebestyrer Peter Hauge. På det afgørende møde, hvor der skulle stemmes mellem de to kandidater, hævdede han, at »Hansen Jacobsens Arbejder frem i Tiden vilde blive anerkendt … Vælger vi Trolden, saa vil Vejen komme i alle Landets Blade.«
Han fik ret.
I 1923 kunne man læse om indvielsen i samtlige danske aviser. Den endelige beslutning blev truffet ved regulær afstemning. Seks medlemmer stemte for, fire undlod at stemme, heriblandt margarinedirektøren. Under arbejdet konstaterede billedhuggeren formildende:
»Man kan da ikke hælde en skikkelig Havfrue over med varmt Vand! En arg Trold maa derimod finde sig i at være udsat for lidt af hvert«
- Det var klogt at lytte til kunstneren, der havde fået øje på et potentiale, som ingen andre havde set. Frem til springvandet i 1950’erne ophørte med at fungere som kølebassin, havde Vejen en unik fontæne, der selv i de koldeste vintre sprang døgnet og året rundt. Dertil fik man på sin vis to væsensforskellige skulpturer. Hen over sommeren stod Trolden i billedhuggerens skarpe modellering. På kølige dage stod den i dampen fra det brandvarme vand. Når der blev rigtig frost, fik Trolden det, som billedhuggeren kaldte ”Vinterpels” – istapper, der understregede skulpturens kantede formsprog.
- Hans egen beskrivelse af springvandet lød: »I midten den arge Trold, der kommer listende, vejrende Menneskeblod. Forsigtigt sniger han sig fremad, holdende lidt igen i sin egen Hale. Uden om findes saa de otte Drager, der dukker op af Vandet og oversprøjter Trolden med Vand, lyder det videre.
Afvæbnende er kunstnerens beskrivelse af Trold, der søger at bremse sig selv ved at holde igen i egen hale!
Da skulpturen første gang var udstillet, benyttede billedhuggeren titlen: En Trold, der vejrer Kristenkød.
I springvandet står den lidt skråt på soklen Hvis den kunne forlade sin plads og gå lige efter næsen, ville den ende ved Vejen Kirke, hvor den om søndagen kunne være sikker på at finde lidt kristenkød.
Springvandet blev indviet 13. juli 1923 kl. 19 under overværelse af mange hundrede fremmødte. Blandt talerne var vennen, Jeppe Aakjær.
(Foto: migogvejen©)
Fra indvielsen af troldespringvandet for 100 år siden. (PR-foto)
