Mindre end et kvarter tog det for byrådet i Vejen Kommune at træffe beslutningen om at ekspropriere jorden til Skovgårdsvej mellem Industrivej Vest og Estrupvej.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og læs mere om virksomheden)
Det var tilfældet tirsdag sidst på eftermiddagen, da byrådet i Vejen Kommune traf afgørelse om ekspropriationen af den jord, som ligger under Skovgårdsvej.
En ekspropriation, der sker efter vejloven i stedet for den ekspropriation, der blev dømt ulovlig i Højesteret.
Den første ekspropriation blev foretaget efter elektrificeringsloven, og det var reelt Banedanmark, der stod bag den ekspropriation, der blev kendt ugyldig.
Siden har ejeren af Ny Endrupholm A/S, Martin Lund Madsen, som bekendt valgt at lukke vejen ved at læsse store mængder sand af på den.
- Jeg håber, han nu besinder sig og åbner vejen, lød det efter beslutningen fra Egon Fræhr.
Han konstaterede samtidig, at vi heldigvis lever i en retsstat, så der er nu en mulighed for at anke den beslutning, der i eftermiddag blev truffet i den fungerende byrådssal i Brørup.
Ved afstemningen stemte Martin Boye (LA) imod ekspropriationen, mens Maya Ryom (Ø) undlod at stemme.
Som nævnt har ejeren nu en ankefrist, så der er endnu ikke sat dato på for en eventuel åbning af vejen.
(Arkivfoto: LLN Press©)
migogvejen har skrevet om byrådets afgørelse:
http://migogvejen.dk/vejen/1502-burde-have-drukket-kaffe
http://migogvejen.dk/vejen/1501-stort-flertal-for-ekspropriation
http://migogvejen.dk/vejen/1500-vejen-er-eksproprieret