Følg migogvejen på Facebook  

Arbejdet med at etablere fjernvarme i Askov skrider fremad.

Fra på mandag spærres Estrupvej af,  for at Vejen Varmeværk kan etablere den nye hovedledning, der skal forsyne Estrupvej, Egevænget og Baslund med fjernvarme.

 

(læs videre under annoncen)

Studio 73 - Regnbueportens Hemmelighed

(tryk på annoncen og se mere)

 

Det betyder, at Estrupvej vil være spærret for al trafik mellem Maltvej og Baslund fra 30. januar og frem til 17. februar.

Udkørslen fra Baslund til Estrupvej vil ligeledes være afspærret i denne periode, dog undtagen den sidste uge, så det vil derfor ikke være muligt at køre igennem Baslund. Den eneste udkørsel fra Baslund vil være den til Maltvej.

Fra mandag 20. februar og frem til fredag d. 17. marts vil krydset Estrupvej/Maltvej blive spærret, for at Vejen Kommune kan etablerer en hævet flade.

Det vil i den periode ikke være muligt, at køre igennem Askov, da Baslund ligeledes vil blive spærret ved Estrupvej for at undgå gennemkørende trafik igennem et boligområde.

For beboerne på Egevænget vil de kommende uger ikke være uden udfordringer, da Egevænget vil være delvist afskåret fra vejnettet pga. arbejdet på Estrupvej.

Vejen Kommune oplyser dog, det vil være muligt for beboerne på Egevænget at passerer vejarbejdet i bil, men gener nok ikke kan undgås.

Vejen Kommune opfordrer i øvrigt til, at så mange som muligt, vælger cyklen frem for bilen i de næste syv uger, hvis de har et ærinde i Askov.

Her i weekenden skulle der dog være mulighed for at komme gennem byen.

(Foto: Henrik Hansen©)