Følg migogvejen på Facebook  

Dyrene kommer tilbage i anlægget i Vejen.

Det ligger fast efter eftermiddagens møde mellem Vejen Kommune og arbejdsgruppen bag »Bevar Vejen anlægs dyr«.

 

(læs videre under annoncen)

IT El

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Det gik rigtig godt, siger Laila Højgaard Hansen, til migogvejen efter eftermiddagens møde.

Hun var initiativtager til underskriftsindsamlingen, og målet for hende og alle underskriverne er nået - dyrene kommer tilbage.

Det bliver dog ikke som tidligere med kommunal pasning.

- Vi opretter en forening, der skal stå for driften, og vi skal så sikre gode forhold for dyrene og de mange mennesker, der nyder dem, lyder det videre.

Seks repræsentanter fra kommunen mødtes med politikere og embedsmænd.

- Vi fortalte om baggrunden for besparelserne på budgettet og erkendte, vi ikke havde fået spurgt ud til befolkningens ønsker, siger borgmester Frank Schmidt-Hansen (C) til migogvejen.

- Vi havde en rigtig god snak og arbejder på hurtigst muligt at få dyrene tilbage, lyder det videre fra borgmesteren.

Der bliver dog ikke tale om kommunale kroner i projektet. Besparelsen på 148.000 kroner i budgettet ændres ikke.

- Det var os, der fjernede dyrene, og vi har lovet, at de kommer tilbage, når den nye forening er på plads. Det sørger vi for, når det nu er os, der har nedlagt dem, og vi stiller de tre matrikler til dådyr, geder og fugle gratis til rådighed for foreningen, forklarer borgmesteren.

Dermed ligger bolden hos den kommende forening.

- Vi mødes i arbejdsgruppen og drøfter mulighederne, men det primære er, at vi får dyrene tilbage, understreger Laila Højgaard Hansen.

Modellen i Vejen kommer så til at minde om modellen i Holsted, hvor det er foreningen Anlæggets Venner, der står for pasningen af bl.a. dådyrene.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

migogvejen var med, da de mange underskrifter blev afleveret til borgmester Frank Schmidt-Hansen:

https://migogvejen.dk/vejen/6361-inviterer-til-dialog

migogvejen besøgte kort efter jul Holsted for at fortæller om foreningen Anlæggets Venner:

https://migogvejen.dk/holsted/6334-frivillige-fodrer-dyrene