Karoline Toksvig Gammelgaard er den første modtager af talentprisen i området.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det blev afsløret på kulturaftenen i biblioteket i Vejen i aften, hvor prisen for første gang blev uddelt.
Prismodtageren beskrives på denne måde:
»Karoline har talent inden for sang, dans og teater og er ved at uddanne sig til musicalperformer på Den Danske Scenekunstskole Musicalakademi Fredericia.
Som barn gik Karoline til dans på forskellige lokale danseskoler i Vejen og til teater på Studio 73. Hun gik til sang i Vejen Musikskole i syv år, hvoraf de sidste to var på talentlinjen med sang som hovedfag og klaver, sammenspil og hørelære som bifag.
Karoline havde hovedroller i Vejen Gymnasiums årlige musicalproduktion i 1. og 2.G. I 3.G fik Karoline arrangeret, at musicalen for første gang blev 100 procent elevproduceret med hende selv om instruktør for det dramatiske.
Karoline er et eksempel på, at det kan lade sig gøre at følge sine drømme og arbejde målrettet mod et mål, selvom det er lidt af et nåleøje. Ihærdighed, flid og vedholdenhed har været nøgleord gennem Karolines ungdom.«
Efter overrækkelsen gav hun et eksempel på sit talent.
Også rytmisk pianist, Mads-Emil Uldall Nielsen var nomineret til prisen.
Det var Kulturelt Samråd i Vejen Kommune, der stod bag kulturaftenen.
(Fotos: migogvejen©)
Karoline Toksvig Gammelgaard fik prisen overrakt af Charlotte Klausen.
Karoline Toksvig Gammelgaard omgivet af repræsentanter fra Kulturelt Samråd, formanden Lone, Holst, Charlotte Klausen og Bo Vonsbæk.