Følg migogvejen på Facebook  

Vejen Kommune delt 250 halsedisser og slikkepinde ud til de mange skolepatruljer, der hver morgen tager en tørn for at sikre, at skolebørnene kommer sikkert til skole.

 

(læs videre under annoncen)

BKV - kamp 090922 

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det er i uge fem, at Rådet for Sikker Trafik og de fleste af landets kommuner markerer det som »Den Sureste Uge«.

I løbet af året er det statistisk set denne uge, der er koldest og vådest, og hvor det godt kan være surt at skulle ud at stå og sikre skolevejen i regn og blæst. Derfor opfordrede kommunen skolerne til at sørge for lidt lækkert til skolepatruljerne samtidig med, at de fik overrakt en lille gave.

- De seneste år har vi valgt at give skolepatruljerne en halsedisse, som eleverne både kan bruge, når de skal stå skolepatrulje, under cykelhjelmen, til udendørssport eller hvis de skal på skiferie, fortæller Anders Pedersen, der er Projekt- og trafiksikkerhedskoordinator i Teknik & Miljø, i en pressemeddelelse.

skolepatrulje 22 04

Anders Pedersen

 

Halsedisserne er designet af tidligere skolepatruljer.

- På Andst Børnecenter gør skolepatruljerne et stort arbejde for at gøre det mere sikkert for børnene at komme i skole. Selvom det er en af de mindre skoler, så har ledelsen ikke undladt at sætte fokus på trafiksikkerheden og trygheden. Og som eleverne, der går i 6. klasse, så fint fortæller, så har de meldt sig som skolepatruljer, for at de små kan føle sig mere sikre, når de skal i skole. De har samtidig været glade for de kurser, som de har været på. Her lærer de en god blanding af teori, som de bagefter skal prøve af i praksis, skriver kommunen i pressemeddelelsen.

 

skolepatrulje 22 07

Der var halsedisser og slikkepinde til eleverne i skolepatruljerne. Her på Østerbyskolen i Vejen.

 

Når politiet indimellem kommer på besøg på skolerne, oplever de også, at skolepatruljerne er blevet meget mere professionelle. De fornemmer, at skolerne har fået mere fokus på trafiksikkerhed.

- Det er tydeligt, at skolepatruljerne bliver undervist i trafik, og hvordan de skal agere, når de bliver konfronteret med de børn og unge, der ikke bevæger sig rigtigt i trafikken eller voksne, der ikke vil gøre, som de bliver bedt om. Det er et stort ansvar at være skolepatrulje, lyder det fra Morten Alslev, der er politikommissær på stationen i Vejen.

På flere skoler er der etableret »Kys og Kør-pladser«. De pladser skal signalere, at de kun er beregnet til af- og påstigning og ikke parkering.

Generelt kan der godt være kaos ved skolerne omkring kl. 8, hvor de fleste skoleklokker ringer ind.

- Her oplever politiet, at der er flere forældre, der benytter »Kys og Kør-pladserne« til parkering. Og det er en kæmpe udfordring for skolerne. Derfor opfordrer politiet til, at pladserne kun benyttes til hurtig af- og påstigning, lyder den kraftige opfordring.

(Fotos: migogvejen©)