Der kommer historisk besøg på skinnerne i området i morgen lørdag.
Veterantoget kommer forbi som en forsinket hyldest af 150 års jubilæet for åbningen af jernbanestrækningen mellem Lunderskov og Esbjerg.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det er det grønne MT 152-lokomotiv, der giver folk mulighed for at få en tur med veterantog. Ifølge billetbestillingen hos Veterantog Vest er den første tur udsolgt, mens der i skrivende stund er to ledige pladser på turen, der starter i Bramming klokken 13.00.
Det er dog ikke kun udendørs, der er historie at fortælle.
Inde i den fredede stationsbygning i Vejen befinder det gamle centralapparat sig stadig på sin plads.
Det var - naturligvis - også tilfældet, da der var adgang ved stationen i forbindelse med markeringen af 150 års jubilæet, men det var dækket af med plancher, da noget af det nyere anlæg stadig kan benyttes.
(Fotos: migogvejen©)