Følg migogvejen på Facebook  

Alle 475 elever på Vejen Gymnasium og HF havde en anderledes start på dagens andet modul.

Eleverne blev kaldt sammen og lavede en lang, kæmpe menneskeslange, som med smil og højt humør gik flere gange gennem hele skolen, inden alle blev samlet foran scenen.

 

(læs videre under annoncen)

Agroland Vejen 100x80mm endnu mindre

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Da alle var samlet, blev projektet ABC-mental sundhed præsenteret af de lærere og elever, som havde arbejdet sammen om at få det hele stablet på benene.

Idéen bag ABC-mental sundhed er den ret enkle, at der i løbet af skoleugen skal foregå nogle små, sjove, hyggelige, men også anstrengende aktiviteter, som har det formål, at man skal have små oplevelser sammen.

Netop ordet »sammen« er nøgleordet i denne sammenhæng. Der skal være fællesaktiviteter både i frikvartererne og i de faglige timer i klasser. Se op og ikke ned i telefonen og tak måske et brætspil i brug.

- Det viser sig, at alt for mange af vores unge mennesker i Danmark i dag viser tegn på, at de mangler fællesskaber og trivsel i hverdagen. Det er disse tendenser, projekt ABC-mental sundhed skal være med til at modarbejde, lyder det fra Vejen Gymnasium og HF.

ABC-mental sundhed er et stort regionalt projekt, som Region Syddanmark har sat sig i spidsen for, og som laves i samarbejde med kommuner og ungdomsinstitutioner i hele regionen.

Vejen Gymnasium og HF markerede med dagens kickstart, at man som skole er klar til at arbejde aktivt for elevernes trivsel.

Efter elevernes reaktioner at bedømme har projektet fået en rigtigt god start.

(Fotos: migogvejen©)

 

vejen gymnasium abc 23 01vejen gymnasium abc 23 02vejen gymnasium abc 23 04vejen gymnasium abc 23 05vejen gymnasium abc 23 06vejen gymnasium abc 23 07vejen gymnasium abc 23 08