- Vi havde en helt fantastisk femte udgave af vores lille festival i går.
Sådan lyder det fra Peter Amtoft efter lørdagens sløjdrock i Askov.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- 149 gæster igennem døren, et hjælperteam på omkring 30 personer og knap 40 musikere fordelt på otte bands lavede sammen en helt magisk dag og aften, lyder det videre fra Peter Amtoft.
I dag har trætheden meldt sig, men der ses tilbage på arrangementet med tilfredshed.
- Det viser virkelig, at der er grundlag for at vise områdets musikere frem på en scene, og de fortjener alle den opbakning, publikum gav dem, noterer Peter Amtoft.
Nu skal arrangementet evalueres.
- Vi skal se på, hvordan vi kan gøre sløjdrock endnu bedre næste år, og så slår vi dørene op igen den sidste lørdag i september i 2025, fortæller Peter Amtoft, formand for Rytmisk Musik Vejen, til migogvejen.
(Fotos: migogvejen©)
Nomadic Spirit var et af bandene på scenen i Askov.