Følg migogvejen på Facebook  

Lærerne Catrine Høegh og Eike Damgaard og 7B fra Grønvangskolen har været på besøg på Landbomuseet Kolding på Brødsgård i Harte.

Formålet med besøget var at høre lidt om, hvordan det var indenfor landbruget og livet på landet fra før 2. verdenskrig til og med 1950´erne.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen IC - træning 2023

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Indledningen var, at Ruth Schønberg, formand for Støtteforeningen, bød lærere og elever velkommen til en »skoledag« på museet.

Først så de en film, der hedder »Godset«, der fortæller om det slidsomme liv på gårdene, hvor de samlede kartofler med hænderne. Det var både landmanden og hans kone, som gjorde det hårde arbejde.

Når roerne var taget op, gik man og huggede bladene af med en stor kniv. Det krævede det rette håndelag for ikke at komme til skade. Roerne blev derefter kørt hen, hvor man have bestemt at lave en roekule. Her stablede man roerne, og de blev dækket med halm og jord, så de kunne bruges til foder i løbet af vinteren.

Så blev jorden pløjet, og der blev kørt gødning ud med hestevogn og læsset af i små stakke med otte skridts mellemrum for derefter at blive spredt rundt fra hver stak.

De ser også, hvordan roerne bliver brugt til foder i stalden. De bliver præsenteret for et tærskeværk i funktion, hvor vi ser halmen blive skilt fra kornet. Halmen bruges til strøelse i heste- og kostalde.

Derefter ser de en informativ kort film, der hedder »Farvel til hestene«, der viser udviklingen fra efterkrigstiden, hvor flugten fra landet til byen begynder, så man med Marshallhjælpen fra USA til Europa heriblandt Danmark får stor hjælp til at rejse sig efter krigen. Bønderne sælger deres heste, og de får traktorer i stedet. Der kommer selvbindere, roeoptagere, grønthøstere og mange flere maskiner til at lette arbejdet på landet.

Efter filmene blev klassen delt op i fire grupper, som skulle ud til fire stande.

I den første gruppe fik de lært noget om vores fire korntyper rug, byg, hvede og havre, de fik også prøvet at male hvedekorn til grahamsmel og havrekorn til havregryn. Mel og havregryn fik eleverne med hjem, så de kan bruge havregrynene til morgenmad og melet, hvis de senere kan få mulighed for at bage pandekager.

Gruppe 2 fik en rundvisning i Gåsehuset, som er fyldt med masser af landbrugsmaskiner, værktøj til smeden, tømreren, skomageren, bødkeren, drænmesteren og andre. De fik en grundig forklaring af de frivillige på, hvad de forskellige ting anvendtes til.

Gruppe 3 fik lært at fremstille reb, der her blev lavet til sjippetov, som de enkelte elever fik med hjem.

Gruppe 4 kom over til smedene, hvor de selv fik læderforklæder på og lov til at slå på det glohede jern, så de kunne lave sig et hjerte eller en pløk. Der var stor interesse for smedenes arbejde.

Alle grupper roterede og fik lov at besøge de fire stande, som alle var bemandet med frivillige fra Landbomuseet Kolding.

Da alle grupperne havde besøgt de forskellige stande, blev der takket af for i dag, og bussen vendte snuden hjem til Vejen og Grønvangskolen.

(Tekst og foto: Teddy Schønberg)

 

gronvang ts 23 03

Velkomst og filmene »Godset« og »Farvel til hestene«

 

gronvang ts 23 01

Der fortælles om de fire korntyper.

 

gronvang ts 23 04

Her fremstilles havregryn

 

gronvang ts 23 05

Tovfremstilling til bl.a. sjippetov

 

gronvang ts 23 07

Der males mel

 

gronvang ts 23 08

Der smedes hjerter og pløkke

 

gronvang ts 23 02

Lærerne Catrine Høegh og Eike Damgaard

 Antenneforeningen Vejen - topannonce

(tryk på annoncen og se mere)