Følg migogvejen på Facebook  

Fyrværkeri kan være smukt og skabe glæde i den mørke tid, og lovligt fyrværkeri giver sjældent anledning til større problemer, så længe det bruges med fornuft.

Ulovligt fyrværkeri er dog en helt anden historie.

 

(læs videre under annoncen)

Martinsen - ny

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Hvert år oplever politiet en del eksempler på ulovligt fyrværkeri, som ikke blot er strafbart at være besiddelse af, sælge og købe, men det er også ofte utroligt farligt.

- Politiet har siden midten af oktober beslaglagt lidt mere end 179 NEM kg. ulovligt fyrværkeri herunder blandt andet kanonslag og chrysantemumbomber, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

- Ulovligt fyrværkeri er meget farligt, og vi har tidligere set en del grimme eksempler på dette. Fra i dag er det lovligt at købe fyrværkeri fra godkendte salgssteder i Danmark, og mit råd er helt klart, at man holder sig til udelukkende at købe fyrværkeri fra disse steder. Køb aldrig fyrværkeri i udlandet, og køb aldrig fyrværkeri fra ikke godkendte salgssteder – det er ulovligt, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

- Du kan kende lovligt fyrværkeri på, at det altid er CE-mærket, og har du viden om, at nogen har købt eller handler med ulovligt fyrværkeri, så kontakt politiet, lyder opfordringen.

Hvis du ved et tilfælde finder farligt fyrværkeri, der er efterladt, så lad være med at røre ved det, men kontakt i stedet politiet.

Fra 15. december er det tilladt at købe lovligt fyrværkeri, og det må affyres fra 27. december til og med 1. januar.

(Genrefoto: LLN Press©)