Følg migogvejen på Facebook  

Forældre hylder børnenes pædagoger på festlig vis.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen IC - nytårsforsæt 2019

(tryk på annoncen og se, hvilke muligheder, der tilbydes)

 

 

I forlængelse af den bølge af demonstrationer, der spredte sig over landet lørdag, tog en gruppe forældre i Vejen forbi udvalgte daginstitutioner med balloner, andre festligheder og ikke mindst en masse rosende budskaber til børnenes pædagoger.

-Vi ønsker at tilkendegive stor respekt og anerkendelse overfor de pædagoger, der hver dag udfører det umulige, ved at drage omsorg for alle vores børn i institutionerne, fortæller Michela Siff Wedel Dalsgaard i en pressemeddelelse.

Lørdag var der gymnastikopvisning i Vejen, hvor mange af byens børn og forældre deltog og derfor var der ikke taget initiativ til en demonstration i Vejen Kommune.

I stedet mødte personalet i børnehaven Billingland, Vorupparkens Vuggestue og Børnehave og Askov Børnehave op til et anderledes syn, da de mødte på arbejde i morges.

I løbet af søndagen pyntede forældrene nemlig institutionerne med balloner og hjertelige skulderklap.

Der var også søde anerkendelser til dagens pauser.

- Vi vil gerne udtrykke vores store tilfredshed med pædagogerne parallelt med vores store utilfredshed med deres arbejdsvilkår, normeringer og arbejdspres. Demonstrationerne, vi ser nu, er ikke mod de ansatte og deres ledelser, men for vores børns tryghedspersoner og omsorgsgivere. De gør alle et fantastisk stykke arbejde, og vi er dem evigt taknemmelige, eftersom vores børns første leveår er deres absolut vigtigste, siger Michela Siff Wedel Dalsgaard, der er en af initiativtagerne til forældreindsatsen.

- Vores pædagoger gør en kæmpe indsats hver dag. De passer på det mest dyrebare, vi har. Vores børn. Tiden i børnehaven skal være fyldt med latter, leg og omsorg. Derfor gør det så utroligt ondt at høre, at vores pædagoger nogle dage går hjem fra arbejde med tårer i øjnene, siger Betina Ebbesen Schmidt, der også står bag initiativet. Begge mødre er forælder til børn i Billingland.

(Fotos: Malene Langvad)

 

 billingland 5billingland 5billingland 5billingland 5