Udvalget for Teknik og Miljø i Vejen Kommune har på mødet i går indstillet til byrådet, at der søges statslige midler til fire projekter vedr. nye cykelstier i kommunen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Den statslige pulje til medfinansiering af cykelstier er på 65 mio. i 2023, og den giver mulighed for, at staten medfinansierer 40 procent af anlægsprisen for en ny cykelsti.
Dog op til 50 procent, hvis projektet skønnes at have positiv indvirkning på trafiksikkerheden på en skolevej.
For at få midler af puljen vil der især være fokus på følgende fire punkter:
- En bedre sammenhæng i cykelstierne mellem de enkelte kommuner
- Øget fremkommelighed på cykelstierne for derved at styrke pendlingen på cykel i både store som små kommuner.
- Flest mulige cykelpendlere skal have gavn af de nye cykelstier
- Bedre trafiksikkerhed, specielt på skoleveje
De fire projekter, som der indstilles at søges om tilskud til, er:
En ca. 6 km lang dobbeltrettet cykelsti mellem Skodborg og Langetved og en ca. 9 km lang dobbeltrettet cykelsti mellem Skodborg og Jels langs Haderslevvej. (Kort: Google Maps)
En ca. 3 km lang dobbeltrettet cykelsti mellem Brændstrup og kommunegrænsen. (Kort: Google Maps)
En ca. 1,5 km lang dobbeltrettet cykelsti nord om Askov. (Kort: Google Maps)
Vejen Kommune søgte også i 2022 statslige midler til nye projekter med etablering af cykelstier, men der kom afslag på alle fire projekter.
(Arkivfoto: H.E. Haulrich)