Den nuværende børnehave ved Vejen Friskole i Læborg er forældet og skal brækkes ned.
- Selve skolen er løbende blevet renoveret og er i go’ stand, men børnehavebygningerne er ved at være nedslidte, konstaterede skoleleder Jens Søndergaard ved borgermødet i Læborg.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Han tiltrådte på posten i august og sætter pris på det samarbejde, der er med lokalsamfundet.
Udskiftningen af børnehaven er også netop det, der har sat skub i tankerne om, hvordan området omkring skolen og multicentret kan komme til at se ud.
- Vi skal gerne i gang med papirarbejdet og planlægningen inden sommerferien, så vi forhåbentlig kan begynde at brække ned til efteråret eller vinteren, fortæller Jens Søndergaard til migogvejen.
En ny børnehave kræver ændring af lokalplanen, og noget af området ligger i dag på kommunal jord, og det ønsker friskolen at overtage.
- Vi forventer at bygge ca. 700 kvadratmeter med plads til 70 børn, fortalte Jens Søndergaard.
Han konstaterede samtidig, at skolen gerne vil have skolegården ryddet for biler, så der i stedet kan bygges lege-ting til glæde for eleverne og børnene i området.
(Fotos: migogvejen©)
Jens Søndergaard
Midt på tegningen ses placeringen af den nye børnehave i Læborg.