Computere på stribe var stillet op i Vejen Idrætscenter ved indgangen til efterårsferien.
Tradition tro blev der budt indenfor til en omgang LAN, og omking 150 deltagere var klar.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Der blev spillet og ikke mindst hygget over tre dage.
Et LAN-party er nemlig også andet end at sidde og kigge ind i en computerskærm og spille.
Der er masser af aktivitet ved siden af. Det gælder sportslige udfoldelser, men også bl.a. mulighed for at køre med racerbiler.
Ungdommen er naturligvis dominerende ved skærmene, men der er også voksne - bl.a. forældre - der hygger sig.
Og gælder det »Vejen LAN«, kan du godt allerede nu sætte kryds i kalenderen. Det gentages om 112 dage, som det står på hjemmesiden.
Det er mere præcist i dagene 10.-12. februar i vinterferien, hvor der kan spilles, og de mange frivillige er klar til at give deltagerne en hjælpende hånd
(Fotos: migogvejen©)