Følg migogvejen på Facebook  

Slagtermester Christian Dypping Schröter savner plads, og det skal der nu gøres noget ved.

 

(læs videre under annoncen)

KK Partner bund rettet

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Vi mangler ganske enkelt produktionsplads og har i et års tid overvejet, hvad vi skulle gøre, fortæller Christian Dypping Schröter, der har drevet C.S. Pølsemageri siden 2015 og siden maj 2019 på Nørregade i Vejen.

Svaret er nu kommet, og det går ud over »huset« ved siden af forretningen.

- Vi vælger at lukke »huset«, hvor der tidligere er holdt bl.a. fester, fortæller Christian Dypping Schröter til migogvejen.

De omkring 35 kvadratmeters indgang og toilet bygges om og giver ekstra plads til produktionen.

- Vi beholder indgangsdøren, så vi kan have udlevering derfra, forklarer Christian Dypping Schröter og pointerer, at selve butikken fortsætter uændret.

Det gør forsamlingslokalet ikke. Det bygges om til en lejlighed, og derfor er en masse glas, bakker og andet sat til salg.

Dermed er der heller ikke mulighed for flere fester på stedet, og Christian Dypping Schröter har haft kontakt til de lejere, der skulle have holdt fest i huset, og han har kunnet finde et alternativ til stort set alle.

I øjeblikket er der gang i tegnearbejdet for ombygningen. Når de er godkendte, kan ombygningen gå i gang, og Christian Dypping Schröters bud er, at køkkendelen er færdig i maj.

C.S. Pølsemageri har to fastansatte piger i butikken, hans far på fuld tid og tre ungarbejdere, og der arbejdes i øjeblikket på at ansætte to lærlinge.

(Fotos: LLN Press©)

 

christian dyypping schröter 21 01