Følg migogvejen på Facebook  

»Pingvinerne« var ikke alene, da de i dag sprang i det kolde vand ved Vejen Idrætscenter efter først at have været en tur i spaen og efterfølgende fulgt op af sild med tilbehør ved pingvinernes årlige generalforsamling.

Ved ringside var bl.a. kunstneren Randi Platz, der præsenterede sine skulpturer på »den blå plads«.

For et år siden fik Vejen Idrætscenter overrakt penge fra Sydbank til kunst ved årstidernes bassin, og det blev onsdag afsløret af Randi Platz selv.

Værket har hun meget rammende kaldt for »udspring«.

Hun gjorde det dog klart, at hun selv ikke er viking - snarere kylling, så hun valgte - ligesom netavisens udsendte - at blive på det tørre område.

Randi Platz kaldte det samtidig for en sanselig oplevelse at hoppe i det kolde vand - man mærker, man lever.

- At sanse med hele kroppen er også den måde, vi oplever og forstår skulpturelle objekter på. Jeg håber, at skulpturerne kan bidrage med et ekstra element til dette sanselige rum. At sanse er at leve, lød det bl.a. fra Randi Platz, der altså selv foretrækker skulpturerne frem for det kolde vand.

 

ping3ping3