Mange kritiserer lukningen af genbrugspladserne for private i forbindelse med Covid-19, men der er måske håb forude.
(læs mere under annoncen)
(kig på ny bil hos Gadeberg Auto ved at trykke på annoncen)
- Vi vil gerne have genbrugspladsen åbnet igen, siger borgmester Egon Fræhr (V) til migogvejen.
Han vil dog ikke lade Vejen Kommune gå egne veje.
- Det skal ske i samarbejde med de øvrige kommuner, og Kommunernes Landsforening har lovet at se på det i denne uge, fortæller Vejen Kommunes borgmester.
Noget tyder dog på, at nabokommuner har valgt at gå egne veje og vil åbne, så folk kan komme af med haveaffald og andet til genbrugspladserne.
Mange mennesker går hjemme og får ordnet have og ryddet op, og mange undrer sig over, at tingene ikke kan afleveres på de kommunale genbrugspladser.
Nogle vælger i stedet at smide det på rastepladser eller i naturen.
Erhvervsfolk har mulighed for at bruge genbrugspladsen i Brørup, der er åben to gange dagligt.
(Arkivfoto/dronefoto: LLN Press©)