Følg migogvejen på Facebook  

Hver anden mandag tropper 25-30 kvinder troligt op i sognegården ved kirken i Vejen.

De kommer for at strikke og snakke og kommer vidt omkring.

 

(læs videre under annoncen)

Norman El - 2024

(tryk på annoncen og se mere)

 

I dag er det fredag, men da var der også gang i sognegården. Ikke for at strikke, men for at pakke de mange strikvarer ned.

- Det skal pakkes ned og sendes på mandag, fortæller kirke- og kulturmedarbejder Christina D. Frandsen, da migogvejen kigger forbi.

Hun står for strikkegruppen og glæder sig over den store indsats.

- De er virkelig med til at lave et stykke socialt arbejde, noterer Christina D. Frandsen.

Tingene bliver nu sorteret og pakket og ender som hjælp til beboere på krisecentre, varmestuer og mødrehjælpen.

- Deltagerne gør virkelig et stort arbejde, og de kan strikke lige, hvad de har lyst til. Det kan være lapper, babytøj eller strik til voksne, og de strikker også hjemme, forklarer Christina D. Frandsen.

Strikkegruppen har deltagere - kvinder - fra et stort område, og alle har mulighed for at være med til at yde en indsats for nogle af vores udsatte.

Gruppen og velgørenhedsarbejdet har kørt i otte år, og meget af garnet til strikkeriet bliver doneret.

(Foto: migogvejen©)