Inden første april ventes der igen at være dyr i anlægget i Vejen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Vi forventer, at både dådyr og fugle vil være på plads inden første april, fortæller formanden for Vejen Anlægs Venner, Laila Højgaard Hansen, til migogvejen.
Der skal også være en ged og fem kid i indhegningen, men kiddene er ganske enkelt ikke født endnu. De dyr ventes at være på plads omkring 1. juli.
- Vi har indgået en aftale med kommunen om dyrene, og vi ville gerne have haft en bedre aftale, men det var ikke muligt, noterer dyrenes formand.
- I Holsted betaler kommunen foderet til dyrene via tilskuddet til lokalrådet, og den ordning ville vi også gerne have haft, men det var ikke muligt, beklager Laila Højgaard Hansen.
Nu er der lavet en aftale, som ikke helt er som ønsket, men det primære er at få dyrene tilbage.
- Kommunen betaler dyrene, og vi får foder til det første år og yderligere 15.000 kr. som et opstartsgebyr, forklarer formanden.
Omvendt stiller kommunen faciliteterne til rådighed og vedligeholder det.
Nu skal Vejen Anlægs Venner så i gang med at skaffe medlemmer og gerne have hjælp fra sponsorer.
- Vi oplever en stor interesse for at blive medlem, lyder meldingen.
Der kan bl.a. skaffes kontakt via foreningens Facebook-gruppe, og er der spørgsmål, kan de rettes til mailadressen
Hele arbejdet skyldes som tidligere omtalt, at byrådet skulle finde besparelser, og det gik ud over dyrene i anlægget.
Kritikken af beslutningen var stor, og efter indsamling af underskrifter og forhandlinger med kommunen er der nu igen dyr på vej til Vejen Anlæg.
(Arkivfoto: LLN Press©)
(tryk på annoncen og se mere)