Resultatet var væsentligt bedre end året før, men facit for Kvickly i Vejen i 2023 blev også et stort underskud.
- Det er selvfølgelig ikke et tilfredsstillende resultat, konstaterede formanden, Torben Bertelsen, da også ved aftenens generalforsamling i foreningen »Vejen Brugsforening« - bedre kendt som Kvickly.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Resultatet for 2023 blev et underskud på 1.209.899 kroner mod godt 1,6 millioner kroner for 2022.
- Vi er dog kommet godt i gang her i 2024, og jeg tror på, at vi her i år kan komme ned på et resultat omkring de nul, lød det optimistisk fra Jens Iversen, der i august blev ny varehusdirektør efter Henrik Christensen.
Jens Iversen erkendte, han havde været dyr i de fem måneder, han var med i 2023.
- Der blev lavet reparationer for mere end 400.000 kroner, og havde vi ikke gjort det, havde regnskabet selvfølgelig set bedre ud, konstaterede Jens Iversen.
Han fortalte samtidig, at der også forude venter en del omkostninger.
- Der har været et efterslæb på en del områder, da pengene ikke har været der, noterede varehusdirektøren.
Han håber derfor, at der kan skabes mere omsætning, så der kan skaffes penge til fremtidige arbejder, hvor ikke mindst ønsket - og behovet - for et nyt tag koster millioner, men regnvandet skal også helst lukkes ude.
Til bestyrelsen var der genvalg til Susan Thomsen og Lars-Rune Skov, mens Per Vinther blev nyvalgt.
Bente Houborg blev valgt som ny suppleant.
(Fotos: migogvejen©)

Formand Torben Bertelsen

Varehusdirektør Jens Iversen på taget, hvor der nu kan tankes el.
