Følg migogvejen på Facebook  

Vejen bystrand genopstår efter sidste års store succes.

 

(læs mere under annoncen)

MCSyd

(tryk på annoncen og se, hvilken motorcykel du kan få fat i)

 

I 2018 fik handelsbyen Vejen den »skøre« ide at etablere en sandstrand midt på Rådhuspladsen i håbet om at skabe lidt liv i midtbyen i en ellers lidt stille periode hen over sommeren.

- Vi var meget i tvivl om, hvorvidt byens borgere og gæster ville synes om ideen, eller om de ville mene, at »nu rabler det da vist for dem«, siger citymanager Flemming Simested fra Handelsbyen Vejen.

- Heldigvis blev vores tvivl gjort til skamme, og bystranden blev en kæmpe succes. Stranden og ikke mindst vandbassinet var hele sommeren godt besøgt af børn og børnefamilier, der hyggede sig med legetøj og strandstole. Selv hængesofaen, som vi hængte op i skyggen under rådhusscenens tag, var stort optaget fra morgen til sen aften hver eneste dag, noterer Flemming Simested.

- Da stranden åbnede den sidste fredag i juni 2018, stod de første par dagplejere klar med et hold unger, der var klar til at hygge sig et par timer. I løbet af sommeren kunne vi se, at dagplejerene ofte brugte stranden som mål på en formiddagstur. Vi har derfor i år valgt officielt at invitere kommunens dagplejere med til åbningen af bystranden fredag formiddag, fortæller Flemming Simested.

Som sidste år bliver både fredag og lørdag sidst i juni fyldt med aktiviteter både for børn og voksne.

Fredag serveres gratis softice for alle børn, og lørdag morgen kl. 9.00 er der gratis kaffe og rundstykker til alle voksne, ligesom der om lørdagen også vil være hyggeligt Street Parade musik rundt omkring i byen af de kendte musikere »Seven Up«

Butikkernes sommerudsalg er i fuld gang, og butikkerne er fyldte med gode tilbud og sommervarer, så det kan være en god ide at tjekke ud, om man lige har det hele på plads til ferien.

- Hvis butikkernes tilbud ikke er nok, så bliver Rådhuspladsen fyldt med kræmmere hele lørdagen, så der burde være rig mulighed for at finde lige præcis det, man står og mangler, mener Flemming Simested.

Tidspunkterne for aktiviteterne i weekenden kan ses på annoncen på migogvejen.dk

(Arkovfoto: LLN Press©)

 

 

migogvejen deltog ved åbningen af stranden i fjor:

http://migogvejen.dk/vejen/809-strand-indviet