Følg migogvejen på Facebook  

Det er noget med, at man skal vælge sine kampe med omhu,

Borgmester Frank Schmidt-Hansen (C) er dog ikke nervøs og har trukket boksehandskerne på og har udfordret Greve Kommunes borgmester, Pernille Beckmann (V), til kamp.

Vejen og Greve kommuner er kommet i slagsmål om en førsteplads, efter Miljøstyrelsen sender ny højdespringer i førersædet.

 

(læs videre under annoncen)

 Bække Murerfirma

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Mon det er en stald til søheste eller et akvarium til havkatte, der har fået en af landets mest kystrige kommuner på førstepladsen inden for behandling af husdyrsager?

Spørgsmålet står på Vejen Kommunes sociale medier lige for tiden.

Det er naturligvis skrevet med et glimt i øjet, og der var også store smil i vente, da Vejen Kommunes borgmester Frank Schmidt-Hansen for nyligt sendte en flot kage med en boksehandske og påskriften »Kom bare an Greve« til Greve Kommunes borgmester Pernille Beckmann.

Statistikken taler for sig selv. Greve Kommune har behandlet én husdyrgodkendelse, mens Vejen Kommune har behandlet 24 husdyrgodkendelser. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er den samme, nemlig landets hurtigste. Til trods for det, har Miljøstyrelsen placeret Greve som nummer et på ranglisten, og den placering er Vejen Kommune ikke helt enig i.

- Om vi er skuffede, spørger Vejen Kommunes borgmester Frank Schmidt-Hansen, og svarer samtidig med ironi i stemmen: Overhovedet ikke. Men nu kan Greve Kommune bare komme an, vi vil have førstepladsen til Vejen.

Det er etablering af en ny hestestald og en tilhørende mødding, der har fået Greve ind på førstepladsen. Hvor Vejen Kommune i 2023 modtog gennemsnitlig to ansøgninger om måneden fra landmænd, der har haft ønske om at udvide eller bygge om, får Greve Kommune nærmest ingen henvendelser på det område. Faktisk er det fem år siden sidst.

- Vi har ikke tidligere haft fokus på at ligge i toppen af rangering af husdyrgodkendelser, forklarer Greve Kommunes borgmester Pernille Beckmann. Men det er da helt sikkert, at selvom vi måske er kommet ind som en dark horse i den her sammenhæng, så er det da noget, som vi skal være opmærksomme på fremover, og så er vi selvfølgelig altid klar på at forsvare en titel, lyder det i en pressemeddelelse fra Vejen Kommune.

De to kommuner minder hverken om hinanden, når det kommer til størrelse, placering eller erhvervsstruktur.

Generelt er der ikke det store sammenligningsgrundlag, og netop derfor er det sjovt, at de begge ligger i toppen her.

Ligesom Vejen Kommune gennem de sieneste mange år har haft erhvervsvenlighed som målepunkt, har Greve Kommune også haft succes med at prioritere en høj erhvervsservice overfor deres virksomheder. Muligheden for at få en god dialog med kommunens politikere og ansatte samt en høj involvering af og et godt samarbejde med erhvervslivet, gør det nemlig attraktivt at placere og drive sin virksomhed i begge kommuner.

(Fotos: PR-fotos)

 

borgmester greve pr 24 01

Pernille Beckmann, der er borgmester i Greve Kommune, tog imod kagen/udfordringen med teksten »Kom bare an Greve«.