Følg migogvejen på Facebook  

Sommeren er over os samtidig med, at coronaen ikke hærger så slemt længere. Det betyder, at der igen er mulighed for at at lave arrangementer, og dem er er der mange af i weekenden. Du kan læses om nogle af dem her.

 

* * *

 

SOMMERDAGE: Efter åbningen af bystranden i Vejen fredag fortsætter Vejen Handelsstandsforening lørdag med aktiviteter på Rådhuspladsen i Vejen. Der bydes bl.a. på gratis rundstykker, petanque og musik.

 

* * * 

 

MOBNING: »Vi vender ryggen til mobning«. Som led i kampen mod mobning går Nicolai Aagaard Danmark rundt. På turen vil han tilbagelægge 2500 kilometer, og det bliver gjort baglæns. Søndag klokken 14 når han til Skoleskoven ved Billingland i Vejen, hvor der er lejlighed til at gå sammen med ham.

Viora Elnore Kjærgård er initiativtager til denne event, hvor du også har lejlighed til at vende ryggen til mobning, og alle er velkommen. Folketingsmedlem Troels Ravn (A) går med:

- Som lærer og leder i folkeskolen har jeg gennem mange år været med til at lave indsatser mod mobning, og som politiker har jeg også oplevet dette uvæsen, som mobning er. Vi skal mobning til livs. Det ødelægger menneskers selvværd og tilværelse - både børn og voksne bliver ødelagt af mobning, og vi skal i stedet respektere og anerkende hinandens forskelligheder, siger Troels Ravn til migogvejen.

 

* * *

 

BYLOPPER: Gesten er på banen med et nyt initiativ - byloppemarked. Søndag afvikles »Gesten byloppemarked«, hvor loppestandene er fordelt rundt i byen. De stilles ganske enkelt op foran deltagernes hjem. Der bliver også aktivitet på torvet. Bag arrangementet står Gesten Lokalråd.

 

* * *

 

SOGNEFEST: Uge 24 har i Skrave Sogn i mange år været lig med årets sognefest, der normalt varer en hel uge. På grund af corona-restriktioner er Sognefesten aflyst for andet år i træk, men folk i Skrave Sogn er aktive og idérige og har omdannet weekenden i uge 24 til en »mini-sognefest«.

I aften står Støtteudvalget for Københoved Forsamlingshus bag et arrangement, hvor Anders Munch kommer og fortolker Kim Larsens sange, og hvor menuen bl.a. byder på Kim Larsens livret pasta pomodoro.

Lørdag afvikler Skrave Ungdoms og Idrætsforening BilDytBanko på boldbanen ved Skrave Foreningshus. Der er præmier for 35.000 kr., og hovedgevinsten i det amerikanske lotteri er intet mindre end en ladcykel til den nette sum af 20.000 kr.

Endelig arrangerer Støtteudvalget for Københoved Forsamlingshus søndag et loppemarked ved Københoved Forsamlingshus, hvor man både kan sælge alt fra gammelt lertøj til gammelt legetøj, men sandelig også få brugt sit snakketøj.

 

* * *

 

HUNDE: DKK - Dansk Kennel Klub - afholdes nordisk udstilling og international dobbeltudstilling ved Vejen Idrætscenter her i weekenden. Udstillingerne afholdes udendørs.

 Gadeberg Begravelsesforretning 377 x 300

(tryk på annoncen og se mere)