Det hjælper tilsyneladende ikke for Vejen Garden at søge politisk hjælp for at kunne afvikle årets julekoncerter.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Garden har haft kontakt til det lokale Folketingsmedlem, Troels Ravn (S), i sagen om coronareglerne, som garden undrer sig over.
- Som lokalvalgt Folketingsmedlem ville jeg selvfølgelig gerne have hjulpet, men reglerne er, som de nu engang er, siger Troels Ravn til migogvejen.
Han fortæller, at han har været til tops i kulturministeriet og hos partiets ordfører på området, men der er ikke noget at gøre. Garden må ikke sidde og spille med front mod publikum.
Der må være 500 mennesker ved en koncert, men alle skal sidde i samme retning.
- Der må kun være 10 med front mod publikum af gangen, men de må gerne skifte undervejs, forklarer Troels Ravn.
Han ærgrer sig som garden over situationen og håber, de finder en løsning.
- Det handler om en vurdering fra sundhedsmyndighederne, og med et stigende smittetal er det vigtigt, vi fortsat gør noget. Alt kan ikke holde åbent, og grunden til, at vi klarer os godt i forhold til mange andre lande er jo netop, at vi har gjort noget, og alt kan desværre ikke holde åben, beklager Troels Ravn.
Reglerne for professionelle er anderledes end for f.eks. Vejen Garden, men her er Troels Ravn enig i regeringens politik om at prioritere arbejdspladser.
(Foto: Arkivfoto)
læs mere om gardens problemer:
https://migogvejen.dk/vejen/4361-koncerter-taet-pa-aflysning