Så kan Jesper Clausen, Vejen, puste ud og se tilbage på en fantastisk indsats til støtte for Børnecancerfonden.
(tryk på annoncen og se mere)
(tryk på annoncen og se mere)
- Vi har nået næsten 200.000 kroner, og der dumper stadig lidt ind, fortæller en tilfreds Jesper Clausen lørdag aften til migogvejen.
I adskillige måneder har han arbejdet på det store projekt, »Haven rundt for Børnecancerfonden«, og han har opnået stor støtte, og anstrengelserne har altså heller ikke været forgæves.
Lørdag brugte han 12 i timer i haven, og dagen igennem kiggede gæster ind for at hilsen på initiativtageren.
Han har fået penge fra det meste af landet, og de skal nu gøre nytte i Børnecancerfonden.
På https://www.haven-rundt.dk/ er det stadig muligt at donere penge til projektet.
Jesper Clausen gik ikke alene. I en af timerne var det med Lonnie Liv Henriksen og Jesper Vera Christensen, der begge fik en buket blomster for indsatsen. (Foto: migogvejen©)
Vejen Garden bakkede også op om projektet og sendte en del af orkestret ind i haven. (Foto: Stig Vejdiksen)
Folketingsmedlem Troels Ravn (S) kiggede også ind til det storslåede projekt. (Foto: Stig Vejdiksen)