Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har tiltalt en 63-årig mand og en 59-årig kvinde fra Vejen for vold og seksuelt misbrug af fire personer, mens de var børn, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Kvinden er biologisk mor til de forurettede, mens manden er biologisk far til to af de forurettede.
Anklageskriftet omfatter i alt 17 forhold begået i perioden 1987 – 1994.
Den 63-årige mand og den 59-årige kvinde blev anholdt 7. november 2017 og har siddet varetægtsfængslet siden.
Sagen bliver behandlet ved et nævningeting ved Retten i Esbjerg 4., 6., 7., 25., 27. og 28. marts samt 2., 4. og 5. april 2019.
(Arkivfoto: LLN Press©)