Følg migogvejen på Facebook  

Stafet For Livet er kommet ud med et stort overskud trods de specielle corona-forhold, men der skal flere frivillige til, hvis Stafet for livet skal overleve i Vejen.

 

(læs videre under annoncen)

Raco dispenser

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Stafet For Livet Vejen blev afholdt mod alle odds på en regnfuld augustdag.

I foråret satte regeringens udmeldinger om forbud mod store forsamlinger sommeren over ellers en alvorlig kæp i hjulet på arrangementet, der støtter Kræftens Bekæmpelses arbejde.

- Først så vi ingen anden udvej end at aflyse, selvom det var med tungt hjerte. Efter lidt betænkningstid fik vi dog alligevel sat gang i at planlægge årets Stafet For Livet, som på alle måder har været anderledes, end vi er vant til, siger formand Dina Stubbe om det virtuelle format, der blev rammen om årets stafet.

- Vi har haft færre hold, færre deltagere og færre sponsorer, og det afspejler sig selvfølgelig i vores overskud, siger formanden og glæder sig over årets overskud på 222.890 kr. mod godt 415.000 kroner i fjor.

- Vi har til gengæld oplevet stort engagement, kreativitet og vilje til at støtte op om Stafet For Livet, og vi er virkelig stolte af det overskud, som vi har genereret med hjælp fra vores sponsorer, holdkaptajner, deltagere og frivillige. Det vil vi gerne sige tak for. Det er godt gået, for det har ikke været nemt at afholde stafetten i år, siger Dina Stubbe.

21 hold deltog i stafetten rundt i kommunen mod 45 hold i jubilæumsåret 2019.

- Stafet For Livet er en sag, der nytter, og vi håber, at mange i området er klar til at støtte og være med igen næste år, siger Dina Stubbe, der sammen med stafettens styre- og arbejdsgruppe går i gang med planlægningen af næste stafet allerede i november, men der er brug for flere frivillige, fortæller Dina Stubbe.

- Vi har brug for flere ildsjæle og frivillige hænder til at løfte planlægningen af Stafet For Livet i 2021. Det er jo en del af at være frivillig, at vi skal være nok til at løfte projektet, så det er sjovt og givende hele vejen igennem. Får vi ikke nye frivillige ind, er jeg bekymret for, om vi overhovedet kan afholde en stafet til sommer, siger Dina Stubbe, der derfor håber på, at kunne byde flere nye frivillige velkommen til styre- og arbejdsgruppen snarest.

- Det kunne være helt kanon at have nye frivillige med allerede, når vi skal deltage i Kræftens Bekæmpelses Kick Off i starten af november, siger formanden og fortæller samtidig, at Kick Off-arrangementet bliver virtuelt akkurat som Stafet For Livet Vejen var i år.

- Men vi mødes i vores lokale gruppe og har en hyggelig dag sammen, hvor vi virkelig kan mærke stemningen af, at det er vigtigt, vi gør det igen. Og vi er så klar på at byde nye frivillige med ind i den stemning, noterer formanden.

(Fotos: SEC-Foto©)

stafet for livet sec 20 02

Dina Stubbe - formand for Stafet for livet i Vejen.