Følg migogvejen på Facebook  

Hvorfor bruger Danmark ikke at coronateste spildevand.

 

(læs videre under annoncen)

Martinsen bund

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det spørgsmål stiller folketingsmedlem Anni Matthiesen (V), der er valgt her i kredsen.

Hos den lokale virksomhed Eurofins i Ladelund kan de spore stigninger i covid-19-smittetrykket, op til flere dage inden det giver udslag i smittetallene.

Alligevel afviser Statens Serum Institut ifølge Anni Matthiesen, at metoden bidrager med ny viden. Derfor indkalder Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen og det lokale folketingsmedlem i Vejenkredsen Anni Matthiesen (V) nu sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i åbent samråd.

- Eurofins analyserer dagligt spildevandsprøver. Deres erfaringer viser, at resultaterne fra spildevandsprøverne stemmer overens med de officielle smittetal i de pågældende områder, lyder det i en pressemeddelelse fra Anni Matthiesen.

Få spildevandsprøver menes derfor at kunne vise samme resultat som en lang række dyre person- eller såkaldte humantests. Derfor mener Venstres Anni Matthiesen, at det er oplagt at undersøge, om resultaterne fra spildevandsprøver kan anvendes som sup-plement til de mange humantests:

- Smitteopsporing gennem spildevandsprøver viser sig at være et unikt redskab, der kan give os en indikation på, om smittetrykket er på vej op eller ned. Metoden tillader, at vi laver målrettede og intensiverede indsatser i lokale områder, hvor smitten er særligt udbredt, og borgerne bør være særligt opmærksomme. Vi har brug for alle de værktøjer, vi kan få til at inddæmme smittespredningen, og når lokale Eurofins kan bidrage med så enestående et redskab, så er det mig helt uforståeligt, hvis regeringen ikke ønsker at gøre brug af det i hele landet, påpeger Anni Matthiesen (V) og fortsætter:

- Vi står i en helt usædvanlig situation, hvor danske virksomheder gennem det seneste år har været og fortsat er hårdt pressede, unge som ældre bliver ensomme, og vi har alle sammen nogle kære, vi savner at se. Vi har brug for, at regeringen er åben for alle muligheder, der kan bidrage til en mere effektiv smitteopsporing, og derfor spørger vi nu sundhedsministeren, hvorfor danske myndigheder afviser metoden, når den faktisk anvendes i flere andre lande.

Venstremedlemmerne vil derfor både spørge ind til sundhedsminister Magnus Heunickes holdning til, om smitteopsporing via spildevand kan være en relevant metode til at inddæmme smitte med covid-19 og målrette indsatserne, hvor smitten er størst.

Derudover vil der på det kommende samråd spørges ind til, hvornår ministeren blev bekendt med metoden for smitteopsporing via spildevand, og hvad årsagen er til, at regeringen ikke – modsat lande som eksempelvis Storbritannien – vælger at opspore Covid-19 gennem metoden.

Desuden er Venstremedlemmerne interesserede i, om ikke ministeren mener, at det er afgørende, at Danmark tager spildevandsopsporing i brug hurtigst muligt som et supplerende værktøj til at sikre, at så få danskere som muligt bliver smittet med den nye variant B117?

(Arkivfotos: LLN Press©)

 

migogvejen omtalte i august metoden:

https://migogvejen.dk/nyheder/erhverv/3954-sporer-corona

 

anni matthiesen 1