For fjerde gang på fire måneder har der været brand i en silo hos Dinesen Floors.
Fredag klokken 15.29 lød alarmen, og der gik mere end seks timer, inden brandfolkene hos Jels frivillige Brandværn kunne holde fri.
Siloen var fyldt, så der var mange skovlfulde, der skulle flyttes fra siloen til containerne. Et arbejde, et par tilkaldte gummigeder tog sig af.
Det var virksomhedens ABA-alarm - automatisk brandalarmerings anlæg - der tilkaldte brandvæsenet og viste sit værd.
Det var også tilfældet ved brandene 29. november, 25. december og 26. december.
24. februar lød alarmen også hos brandfolkene, men da var der tale om en såkaldt blind alarm - altså et udkald uden brand på virksomheden.
(Fotos: H.E. Haulrich)
migogvejen har også omtalt de tidligere brande hos Dinesen Floor:
https://migogvejen.dk/rodding/4549-brand-i-fabrik
https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/4544-eksplosion
https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/4410-langvarig-opgave
(tryk på annoncen og se mere)