Brandfolk fra Jels og Rødding må se langt efter julehyggen denne juledag. I stedet er de i gang med slukningsarbejdet på en fabrik.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det er brandfolkene fra Jels og i en periode med assistance fra en tankvogn fra Rødding, der er i gang med slukningen af en silo hos Dinesen Floors på Finnmarken 6 i Jels.
Alarmen kom som en ABA-alarm kl. 10.53, og brandfolkene kunne se røg ud af siloen.
Ilden blev hurtigt slået ned, men som altid kan man ikke vide, hvordan naturens kræfter reagerer.
Siloen skulle tømmes, og det hele så meget fredeligt, da der pludselig skete en støveksplosion med store flammer til følge.
Flammerne blev dog hurtigt slået ned igen, og arbejdet med at tømme de mere end 200 kubikmeter savsmuld ud kunne fortsætte.
Et arbejde, der tager adskillige timer.
For en måneds tid var Jels frivillige Brandværn kaldt ud til brand i den samme silo, men da måtte der køres op mod den dobbelte mængde savsmuld ud.
(Fotos: LLN Press©)