Søndagens højmesse i Askov var en lidt speciel seance for sognepræst Sidsel Keibel Blom.
Det var nemlig præstens sidste officielle handling i Askov Kirke.
I forbindelse de strukturændringer i Malt Provsti, som Ribebiskop Eluf Vestergård har iværksat, får Sidsel Keibel Blom nu sit fulde virke i Brørup og Folding Sogne.
Hendes arbejdstid har hidtil været med halv tid i Askov og halv tid i Brørup.
Rigtig mange borgere var mødt frem for at høre byens præst prædike en sidste gang i deres kirke.
Efter den kirkelige handling bød menighedsrådet indenfor til kransekage, kirkekaffe og mulighed for en personlig afskedssnak med den afgående præst.
- Du kom samtidig med coronaen for to år siden, og nu rejser du så samtidig med coronaen igen, sagde provst Peter F. Viuff bl.a. i sin afskedstale til den afgående præst.
- Og så snart min hund får hvalpe, kommer jeg forbi med en hvalp til dig, lovede provsten.
- Det har været en lærerig periode med provsten her i Askov, og det bliver afgjort noget andet at skulle vænne sig til forholdene i en mindre landsbykirke, lød det fra den afgående præst.
Sidsel Keibel Bloms fratrædelse efterlader Askov uden præst fra 1. marts.
En ny præst forventes ansat pr. første juli. Indtil da betjenes kirken i Askov af provst P.F. Viuff og en vikar.
(Fotos: Askov Menighedsråd)
(tryk på annoncen og se mere)