Følg migogvejen på Facebook  

Den traditionsrige Askov Højskole emmer af historie - og historier.

 

(læs mere under annoncen)

Kvickly

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

 

Det var der bestemt ikke tvivl om, da Askov Højskole lørdag inviterede til højskolefestival i form af et åbent hus arrangement.

Det blev en mulighed takket være myndighedernes sommerpakker til kommunerne.

Forstander, Rikke Holm, og højskolens lærere startede med at byde velkommen til festivallen.

- Vi arbejder med den gode fortælling på alle syv linjefag lige fra spiludvikling på Game Design til avisoverskrifter på journalistik. Høj faglighed kendetegner alle skolens linjefag, og der er plads til både faglig og personlig udvikling. På Askov Højskole bliver du en del af et stærkt fællesskab og får oplevelser og venner for livet, lød det.

Efter en flot velkomst omkring højskolens historie, visioner og muligheder blev lærerne for de forskellige liniefag præsenteret sammen med elevforeningen.

Tidligere elever på højskolen viste de interesserede gæster rundt i højskolens mange lokaler. Her var der rig mulighed for at høre nærmere omkring højskolens syv forskellige linefag.

Første rundvisning var om Game Design, litteratur, dansk eller demokrati og aktivisme. Anden tur bød på fortællinger om robotteknologi, filmproduktion eller journalistik.

Tidligere elev, stand-up´er Jacob Taarnhøj, gav den gas på scenen med sjove replikker og spas med livets fordrejninger.

Inden der blev sagt værsgo til aftensmaden, blev der først afholdt en koncert med den dansk-amerikanske sanger og sangskriver, ANYA, og efterfølgende blev der sunget fællessang sammen med Kristian la Cour.

Askov Højskole, der ligger i hjertet af Askov i naturskønt område, er en af Danmarks ældste Grundtvigske højskoler - grundlagt i 1865.

Tusindvis af mennesker har nydt deres ophold på højskolen, bl.a. Jacob Taarnhøj, Ghita Nørby, Puk Damsgaard, Kim Larsen og Søren Ryge.

(Tekst og foto: Ole Olesen Sørensen©)

 

askovhøjskole ooa 20 01askovhøjskole ooa 20 03askovhøjskole ooa 20 02