Ikke kun Østerbycentret, men også Østerbyskolen i Vejen er ramt af corona.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
I starten af sidste uge lukkede Østerbycentret - specialskolen - helt ned for at få bugt med coronaen, mens der ikke skete noget med Østerbyskolen.
I dag er det meldt ud til forældre og personale på skolen, at også Østerbyskolen er ramt af covid-19, men der bliver ikke lukket ned, og det er heller ikke meldt ud, hvilken klassen eleven går i.
Ifølge brevet var eleven sidst i skole torsdag og har siden været i selvisolation.
»Da eleven ikke har været i kontakt med andre elever eller lærere indenfor 48 timer før den positive test, fortsætter skolen som hidtil«, lyder det i brevet.
Samtidig opfordres elever, forældre og personale til at være opmærksomme på symptomer på covid-19, »men derudover er der ikke grund til yderligere forholdsregler udover de smitteforebyggende tiltag«, er meldingen i brevet.
(Genrefoto: LLN Press©)