Følg migogvejen på Facebook  

51 mandlige deltagere var på plads, da »Mandeklubben« fra Knudepunktet i Vejen var på tur.

En tur, der gik til København, Folketinget og Kongsdal Have i Søndersø på Fyn.

 

Kvickly - afskedsreception

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Efter at bussen var læsset med rundstykker, kaffen var sat over og madpakker på køl  så var der afgang fra Vejen kl. 7.15.

Alle 51 mandlige deltagere var mødt op, og i bussen var der straks en god stemning.

Første stop var før Storebæltsbroen, hvor rundstykkerne, kaffen og en lille skarp blev indtaget.

Derefter videre mod København, hvor vi var i god tid, så vores buschauffør kørte en rundtur til diverse seværdigheder i byen, før vi skulle ind og igennem sikkerhedstjek på Christiansborg og derefter op i Snapstinget, hvor der blev serveret Meyers frokosttallerken.

Derefter blev vi delt i to hold til rundvisningen, først i Landstingssalen, hvor vi fik  fortalt om grundloven mv. og derefter på tilhørerpladserne i Folketingssalen, hvor der var afslutningsdebat inden sommerferien.

Vi sluttede af i gruppeværelset med fortælling om et Folketingsmedlems arbejdsuge.

Derefter afgang mod Søndersø, Kongsdal have, en helt enestående plante-  og blomsterhave, som er privatejet. Her blev de medbragte madpakker spist.

Vi forsatte derefter mod Vejen hvor vi ankom ca. kl. 20.30 godt trætte efter en lang, men rigtig god dag, lyder det fra Mandeklubben.

(Fotos: Mandeklubben)

mandeklub pr 23 02