KØBMAND: Det seneste døgn er det gået stærkt med indsamlingen til en kommende købmandsbutik i Gesten.
- Der er nu ved afslutning af torsdag 2. december modtaget tilsagn og sponsorater for en samlet værdi af 2.162.000 kr, hvilket svarer til 62 procent af målet. Hvor er det vildt at se så mange tilsagn komme ind. Mange fra de samme givere, men i går så vi altså også tilsagn fra 48 nye, skriver gruppen på Facebook.
migogvejen skrev i går om indsamlingen: https://migogvejen.dk/nyheder/gesten/6208-taet-pa-malet
* * *
INDSAMLING: Weekendens julearrangement på Gestenvej 52 ved Gesten arrangeret af Inner Wheel gav et pænt udbytte.
Der var et overskud på 12.500, og det kan blive højere, da der stadig sælges lidt juletræer på adressen.
migogvejen lagde vejen forbi: https://migogvejen.dk/nyheder/gesten/6177-stotte-til-julen
* * *
BRAND: Der er stadig ikke sat dato på for genåbningen af bagerforretningen i Nørregade i Vejen, Byens brød og cafe.
- Vi kommer desværre hellere ikke til at åbne i denne uge. Vi håber på fredag 10 dec. eller weekenden 11-12 dec. Men mandag d. 13 dec. er nok det mest sandsynlige, skriver butikken på sin Facebook-side.
migogvejen skrev om branden: https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/6136-ilden-gik-gennem-taget
* * *
VALG: Kurt Jensen (V), Rødding, har fået plads i det nye 17 mands store forretningsudvalg i Region Syddanmark. Det ligger fast efter torsdagens konstituering i regionsrådet.
* * *
SPRITKONTROL: I aften begynder politiets traditionelle spirituskontroller i trafikken forud for julen.
Indsatsen bliver koncentreret om de store julefrokostdage fredage og lørdage op til jul, ligesom politiet er klar med målrettede kontroller 1. og 2. juledag, hvor mange familier holder julefrokost.
Der vil også blive gennemført kontroller søndag morgener, hvor man stadig kan være påvirket efter indtagelse af spiritus aftenen forinden.