Vejen Kommune følger i kølvandet på de mange virksomheder, der vælger at aflyse årets julefrokost.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Efter grundige overvejelser har vi besluttet, at administrationens julefrokost 2021 aflyses, lyder det i dag i et brev til medarbejderne.
- Vi er klar over, at der i de gældende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne ikke er forbud mod en stor julefrokost. Vi er også meget bevidste om, at rigtig mange – os selv inklusive – har glædet sig meget til endelig at kunne samles med de mange gode kolleger under festlige former.
- Men i lyset af meget høje og stigende smittetal finder vi det ikke ansvarligt at samle så mange mennesker på tværs af administrationens syv matrikler. Det vil kun kunne ske under knap så festlige former, som vi ikke forbinder med vores traditionsrige julefrokost, konstaterer direktionen i brevet.
- Vi håber og vil bakke om, at der bliver mulighed for at gennemføre en »erstatningsfest« for administrationen i foråret 2022. Og selvfølgelig et brag af en julefrokost i 2022, lyder det videre fra direktionen.
Samtidig pointeres det, at brevet ikke er en aflysning af lokale, sociale arrangementer i forbindelse med julen.
(Genrefoto: LLN Press©)
(tryk på annoncen og se mere)