Så er der mulighed for at se fodbold i tørvejr ved den nye kunstgræsbane ved Vejen Idrætscenter.
(læs mere under annoncen)
Taget er kommet på, og nu er der også klar til rejsegilde, der holdes på torsdag.
Vejen Håndværkerforening og Vejen Sportel ApS tog i efteråret 2016 initiativ til at skabe en arbejdsgruppe, der blev sat i verden for at finde midler til opførelse af en tribune på Henning Have Stadion ved Vejen Idrætscenter, og Carsten Rasmussen, formand i Vejen Håndværkerforening, glæder sig over opbakningen til tribuneprojektet på kunstgræsstadion.
- Vi har løftet i flok, præcis som vi også gjorde i 2002, da vi fandt midler til etablering af Sportellet - det er et flot signal at sende fra erhvervslivet, at man stadig bakker op om udviklingen omkring Vejen Idrætscenter, siger Carsten Rasmussen i en pressemeddelelse.
- Vi vil det her. Og mange har ønsket at støtte med pengebeløb eller køb af anparter. Det vidner om det ejerskab, mange tager i, at vi sætter nogle gode ting i gang i Vejen, noterer Carsten Rasmussen.
FAKTA:
Tribunens navnesponsorat er solgt til Lindab A/S. Tribunen er derfor døbt Lindab Tribunen.
Der er to selskaber der ejer tribunen efter færdiggørelsen: EMS Kapital Aps og Vejen Tribune ApS.
Der er indgået drift- og administrationsaftale med Vejen Idrætscenter. Tribunen er opført på grund der er lejet af Vejen Kommune.
Tribunen indeholder: 260 sæder, 3 toiletter, 2 garager, en stor repos og en lounge på 100 kvadratmeter.
migogvejen.dk har fulgt tribunebyggeriet:
http://migogvejen.dk/vejen/1261-spaerrene-rejser-sig
http://migogvejen.dk/vejen/1240-tribune-skyder-op
http://migogvejen.dk/vejen/941-sa-skal-der-stobes
http://migogvejen.dk/vejen/836-bunden-er-lagt
http://migogvejen.dk/vejen/706-byggeriet-er-startet
Sådan kommer den nye tribune til at se ud.