Følg migogvejen på Facebook  

I morgen tidlig klokken otte har Jesper Clausen snøret skoene for at gå rundt i sin lille have på Nørregade 84 i Vejen i 12 timer for at støtte Børnecancerfonden.

 

(læs videre under annoncen)

KK Partner bund rettet

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

De 12 timer er kulminationen på et halvt års forberedelse af arrangementet »Haven rundt for Børnecancerfonden«, og successen er givet på forhånd.

- Vi runder i morgen de 150.000 kroner i støtte, fortæller Jesper Clausen til migogvejen.

På mange forskellige fronter er der skaffet midler, og alle interesserede kan stadig nå at melde sig til turen - altså gå sammen med Jesper Clausen.

Det bliver dog hver for sig og ikke i hans 600 kvadratmeter store have, hvor han går rundt og rundt. Du kan gå, hvor du har lyst og lige så langt, som du lyster - eller bare melde sig til og støtte med de 50 kroner og blive siddende med benene oppe.

- Der er flere end 500, der har meldt sig, fortæller en tilfreds Jesper Clausen.

Vil du »med«, kan du stadig melde dig til på www.haven-rundt.dk.

Som tidligere omtalt var det lykkedes at skaffe en række sportstrøjer af kendte sportsfolk i landet. De blev solgt på auktion, og her var der et udbytte på 32.500 kroner.

Lørdag vil Jesper Clausen i løbet af dagens 12 timer gå sammen med forskellige mennesker, og folk er velkommen til at kigge ind i haven selvfølgelig med fokus på corona-forholdsreglerne.

have børnecancer 21 02 prjesper clausen 21 02jesper clausen 21 01