Følg migogvejen på Facebook  

- Havde det ikke været for vores overskud, skulle hver enkelt garder have betalt 6800 kroner mere om året i kontingent.

Det konstaterede formanden for støtteforeningen, Kim Jepsen, ved Vejen Gardens årsmøde i festsalen på Østerbyskolen.

 

(læs videre under annoncen)

Udvikling Vejen - generalforsamling 2022

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Garden har 80 drenge i uniform, og driften med køb og vedligehold af instrumenter, køb af uniformer og fritidsdragter foruden bl.a. dirigent, koster dyrt.

Derfor er pengene af stor betydning for driften, og på årsmødet blev der overrakt næsten en million kroner til garden.

- Vi har i fjor haft det største overskud i støtteforeningens historie, noterede Kim Jepsen.

Genbrugsbutikken er en af de vigtige opgaver, men der er også andre opgaver, hvor der kan hentes penge, hvis ellers folk vil hjælpe, og det kniber.

- Det er vigtigt, I alle bakker op. Ellers får vi ikke det overskud, og vi har netop måttet sige nej til en opgave i Boxen, fordi vi ikke har hjælperne, beklagede Kim Jepsen.

Han og resten af bestyrelsen i Vejen Gardens Støtteforening truer direkte med at vende støtteforeningen ryggen, hvis ikke gardere og forældre bliver bedre til at bakke op.

- Vi indkalder i august til en ekstraordinær generalforsamling, hvor bestyrelsen trækker sig. Vi kan ikke gøre arbejdet alene, fastslog Kim Jepsen.

Efter det kraftige opråb lagde han omvendt ikke skjul på, at målet for arbejdet skal være et samlet overskud på en million kroner for et års indsats, men det er ikke noget, et mindretal kan klare.

På årsmødet fik de 200 deltagere mulighed for at sætte krydser på en liste for at markere, hvad de kan/vil hjælpe med for fortsat at holde gang i støtten.

Vejen Gardens Støtteforening overrakte 270.000 kroner for 2019, 143.313 kroner for 2020 og mere end en halv million kroner i 2021 - helt præcist 544.319 kroner.

(Foto: migogvejen©) 

Vejen GF - opvisning 2022

(tryk på annoncen og se mere)