Følg migogvejen på Facebook  

Når der ved større ulykker og katastrofer er en akut situation af livstruende karakter for et større antal mennesker, kan befolkningen blive varslet om faren ved hjælp af det landsdækkende sirenevarslingssystem.

Det skete i Vejen i forbindelse med en brand i september, og onsdag kan sirenen høres fra de 1078 sirener, der er rundt i landet.

Her er der dog ingen fare.  Det sker i forbindelse med den årlige afprøvning.

Siden 1994 har afprøvning af sirenerne fundet sted én gang om året – altid den første onsdag i maj klokken 12. Alle sirener afprøves desuden hver nat uden lyd.

Den normale procedure for os, når varslingssirenerne lyder, er normalt:

»Gå inden døre
Opsøg information
En beredskabsmeddelelse fra myndighederne vil hurtigst muligt efter sirenevarslingen blive udsendt via dr.dk og tv2.dk og vil kunne høres på DR’s FM-radiokanaler i det berørte geografiske område. DR og TV2 bringer desuden beredskabsmeddelelsen på tekst-tv side 150. Afhængig af hændelsens karakter vil informationen blive udsendt via endnu flere kanaler, ligesom myndigheder ofte vil bringe beredskabsmeddelelserne via eksempelvis sociale medier og egne hjemmesider.
Ring ikke 112 for at få information
Unødvendige opkald kan blokere for livsvigtige opkald til alarmcentralen« lyder der fra Beredskabsstyrelsen, der driver og vedligeholder sirenevarslingssystemet.

Der er som nævnt opsat 1078 sirener på bygninger eller master i byområder med flere end 1000 indbyggere. Sirenerne kan ifølge Beredskabsstyrelsen høres af omkring 80 prodcent af befolkningen. Rækkevidden er 1-1,5 km.

I områder uden for sirenernes rækkevidde kan politiet varsle med mobile sirener.

(Foto: LLN Press©)

 

 

hyledag