Følg migogvejen på Facebook  

På forhånd kunne basketballklubben i Vejen, BKV'81, hænge den røde lampe ud for foredraget med Hella Joof i Troldesalen i Vejen, og det var så afgjort ikke alene på navnet, hun solgte billetter.

Det gjorde hun også fra scenen, hvor hun præsenterede foredraget »Lykke« og også i pausen og efter foredraget, hvor hun skrev hilsener i rigtig mange af sine bøger.

Hun gav tilhørerne lidt at tænke over, men hun gjorde det på en måde, så folk ind imellem nærmest lå flade af grin.

Salen var primært fyldt med kvinder, men der er næppe tvivl om, at også mændene fik en fantastisk oplevelse med masser af grin.

- Det var en rigtig god aften, lyder det i hvert fald fra klubbens formand, Morten Jensen (billedet), der nu glæder sig til klubbens næste arrangement med Magtens Korridorer lørdag 10. november.

I mellemtiden kan deltagerne i Hella Joof-arrangementet tænke over hendes mange budskaber, der bl.a. lød på at lytte til vores drømme.

- Det er alt det, vi ikke gør, vi ærgrer os over, noterede Hella Joof.

Hun slog samtidig fast, at det vigtigste er kærligheden, hvor venlighed er kærlighed, der er fortyndet.

(Fotos: LLN Press©)

 

 

 

hella 5hella 5hella 5hella 5