Følg migogvejen på Facebook  

LAG Vejen-Billund har indstillet projekter til at modtage tilskud for næsten 1,7 mio. kr.

Det er til projekter, som har betydning for udvikling af virksomheder og almennyttige projekter, som har betydning for de pågældende lokalsamfund - både hvad angår udviklingen af selve foreningen og turismen i området.

 

(læs videre under annoncen)

Nørregaard biler - bund

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

I en pressemeddelelse lyder det:

489.494 kr. til projekt Vækst og nye arbejdspladser på Jels Voldsted

Fonden den selvejende institution Troldkærskolen ejer Jels Voldsted. Jels Voldsted er en socialøkonomisk virksomhed med restaurant og selskabssted med 2-4 fuldtidsstillinger.

Caféen og bygningerne danner ramme for et arbejds- og uddannelsessted for unge med særlige behov. Der afholdes selskaber, fester, bryllup, barnedåb, konfirmation, tema- og kursusdage, koncerter, foredrag, friluftsaktiviteter, vinsmagning m.v.

Projektet vækst og nye arbejdspladser på Jels Voldsted omfatter en del af ombygningen af faciliteterne såsom grovkøkken og opvaskerområdet, tjenergang inkl. personaletoilet, rengøringsrum og -depot. Projektet omfatter også ombygning af toiletter og bad i forbindelse med fest-/arrangementslokaler og etablering af personalerum. Ombygningen vil både skabe vækst og arbejdspladser på Jels Voldsted.

 

500.000 kr. projektet Opstart af Holsted Kød

Holsted kød ApS er en nyopstartet niche-produktionsvirksomhed med fokus på opskæring af kød, forædling, indpakning samt nytænkning og udvikling indenfor fremstilling af pølsemageriprodukter (spegepølser, grillpølser, pålægsvarer) specielt inden for økologi, såvel også som konventionel.

Holsted Kød ApS skal primært opskære oksekød, kvarte og halve slagtede kødkroppe, som modtages fra slagterierne. Vi sørger for at forædle råvarerne til det færdige produkt, kunden ønsker. Vi bliver bindeled mellem producenten og kunden, virksomheder og butikker.

Holsted Kød er også en virksomhed, hvor vi har tænkt meget over flowet gennem huset, hvilke materialer, hjælpemidler, bæredygtighed, genanvendelse vi ønsker gøre brug af, for at få så optimalt et arbejdsmiljø og bakterie hæmmende lokaler at arbejde i.

Holsted Kød vurderer at behovet for en virksomhed som denne, der kan udvikle og producere produkter af høj kvalitet vil blive efterspurgt. Efterspørgsler efter små /mellemstore personlig virksomhed, hvor tanker bliver til handling, det er en mangelvare på nuværende tidpunkt.

Vi har taget højde for vokseværk og tror på, vi kan tiltrække arbejdspladser til vores nye virksomhed. Ideen med Holsted kød er også at udvikle en nytænkende nichevirksomhed med fokus på høj kvalitets standarter, hvor helt specielt den personlighed og kundens ønske er i højsædet.

Vi bliver et serviceorgan mellem producenten og slutforbrugeren, virksomheden og B2B. En virksomhed, der kan servicere både konventionelle og økologiske kunder og virksomheder, der ønsker at videreudvikle det produkt, de har i dag, både indenfor opskæring, indpakning, pølsemageri, produktudvikling og fremstilling.

Det forventes, af projektet vil bidrage til skabelse af tre arbejdspladser til at starte med.

 

361.444 kr. til projektet Reetablering af udendørs ridebane

Med projektet ønsker Sønder Hygum Rideklub at sammenlægge eksisterende dressurbaner til en stor opvisningsbane, da de ikke kan bruge den oprindelige græsopvisningsbane på grund af klimaforandringer og derved er forhindret i at afholde bl.a. de velkendte og igennem tiden velbesøgte springstævner.

Ved at sammenlægge de to baner til en stor 60 x 60 meter bane og renovere den gamle dressurbane til brug for opvarmningsbane kan de afholde ikke kun dressurstævner på alle niveauer, men også springstævner.

Det er afholdelse af stævner, der er klubbens hovedindtægt, hvilket er besværliggjort af, at de har måttet aflyse flere stævner på grund af klimaproblemer. Græsbanen er ikke længere funktionsdygtigt og vil være bedre udnyttet som en del af den naturlige fødekæde.

De vil dermed også spare væsentligt på vedligehold af græsbanen i form af brændstof og frivillige timer til bla. græsslåning.

 

140.632 kr. til projektet Nyt køkken på Poul la Cour Museet

Poul la Cour Fonden vil etablere et nyt køkken på Poul la Cour Museet, som vil være et godt tilbud til de besøgende.

I forbindelse med gennemførelse af projektet vil det eksisterende køkken blive udskiftet med nyt køkken i en standard, der overholder Fødevarestyrelsens regler.

Det kræver en totalrenovering af rummet med isolering af gulv og ydervægge. Køkkenet skal bruges til at servicere det stigende antal museumsgæster og firmaer, der bruger stedet til møder og aktiviteter. Projektet vil både styrke brugen af museets og museets økonomi med mulighed for at give besøgende en god oplevelse fremadrettet.

 

165.650 kr. til projektet Udvikling af Vandmøllen i Hovborg - Fase 1

Vandmøllens Venner planlægger i samarbejde med flere partnere at etablere et Natur- og Historieformidlingscenter i vandmøllen i Hovborg – én af de ældste bygninger i området fra 1888 og centralt beliggende i forhold til udviklingen af landsbyen.

Den har i tidens løb fungeret som vandmølle, været elektricitetsværk, handelssted og senest kontorbygning ved et større fiskeri med egen fiskesorteringshal.

Bygningen står over for en kraftig udvendig istandsættelse for at fremstå original. Den udvendige forbedring vil forskønne hele landsbyen, mens indretningen i fase 2 skaber værdi i oplevelsesøkonomien i hele området.

Projektet har betydning for turismen i Hovborg og omegn og dermed også omsætningen for de erhvervsdrivende i området.

(Genrefoto: LLN Press©)