Følg migogvejen på Facebook  

Nogle ønsker må man gå med længe, inden de opfyldes.

Sådan er det med de nye vestvendte ramper ved motorvejsafkørsel 67, Vejen Ø.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen Business College - 2019

 

 

- Ønsket går faktisk helt tilbage til motorvejens åbning, lød det fra borgmester Egon Fræhr (V) forud for dagens åbning af ramperne.

- Byggeriet har været længe undervejs, og det er en stor dag for kommunen, noterede Egon Fræhr ved den indendørs seance forud for åbningen på Gestenvej.

Han konstaterede, at der gennem årene har været et pres fra bl.a. vognmændene i området for at få ramperne bygget, så de mange lastbiler er fri for at køre gennem Vejen, når de skal til eller fra Esbjerg fra erhvervsområdet på bl.a. Park Alle.

- Vi er virkelig glade for, de nu kan åbnes, påpegede vognmand K. Hansen.

Det praktiske arbejde i »marken« har den lokale entreprenør, Henning Have, stået for, og dermed kunne han afslutte sit arbejde. Han var faktisk med til at lave motorvejen, men dengang blev der ikke lavet ramper mod vest.

Nu er han færdige med sit arbejde, og projektleder ved Vejdirektoratet, Dorthe Hvvid, glædede sig også over, at det var Henning Hviid, der havde vundet licitationen og glædede  sig over samarbejdet omkring arbejdet.

Havde økonomien været underordnet, havde arbejdet formentlig været afsluttet for mange år siden, men sådan er det ikke.

Nu var der blevet lavet en aftale, hvor Vejen Kommune afsatte halvdelen af pengene til projektet, og i sidste ende var det Anni Matthiesen (V), der fik kollegerne overbevist om, at der skulle afsættes penge til projektet. Det skete ved finansloven i 2017.

Forinden havde Troels Ravn (S) forsøgt det samme, og han opfordrede til, at Vejen Kommune hele tiden havde penge afsat til ramperne, når staten og Vejdirektoratet også fandt tiden moden til de ønskede ramper.

De er nu taget i brug.

Dermed vil der komme færre biler - ikke mindst færre lastbiler - ind gennem Vejen by, mens der omvendt vil være flere biler på Gestenvej mellem motorvejen og Vejen.

- Vi ved, der vil blive nogle problemer ved Gamtvej og Fuglesangsalle, og det  er noget, vi er begyndt at se på, men vi skal se, hvordan trafikken udvikler sig, noterede Vagn Sørensen (V), formand for teknik- og miljøudvalget.

(Fotos: LLN Press©)

 

ramper åbning 19 11ramper åbning 19 11ramper åbning 19 11ramper åbning 19 11