Den traditionelle lysfest ved »Stafet for livet« i Vejen lørdag aften er reddet.
Selve festen har måske ikke direkte været i fare, men tørken og afrbrændingsforbuddet betød, at der var risiko for, at de sædvanlige stearinlys ved festen skulle erstattes af kunstlys - ledlys.
Det kan ikke undgå at påvirke stemningen, så det er en glad formand, Dina Stubbe, der i dag kan konstatere, at forbuddet er ophævet.
De seneste dages regn har fået TrekantBrand til fra klokken 17 at ophæve forbuddet mod afbrænding, og dermed må de levende lys også komme i poserne ved den stemningsfyldte lysfest, der altid samlet rigtig mange mennesker omkring scenen.
Andre lysfester rundt i landet har ikke haft samme mulighed. De har været nødsaget til at bruge ledlys, der ikke giver samme stemning som levende lys.
(Foto: LLN Press©)