Følg migogvejen på Facebook  

Der kommer masser af penge ud i området i disse dage.

Ifølge Skattestyrelsen skal vi have 172,4 millioner kroner tilbage i skat.

27.469 får ifølge opgørelsen penge tilbage, og det betyder, at vi i gennemsnit har en overskydende skat på 6278 kroner her i kommunen.

 

(læs videre under annoncen)

Skousen - 2023

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Skattestyrelsen udbetaler i alt 25,5 mia. kr. i overskydende skat.

I alt vil godt 3,8 mio. borgere, der har betalt for meget i skat i løbet af året, få udbetalt 25,5 mia. kr.

Det er godt 5,6 mia. mere end året før. I gennemsnit udbetales der godt 6600 kr. pr borger.

- I år udbetaler vi mere end 25 mia. i overskydende skat, og det er selvfølgelig noget, rigtig mange ser frem til. Men måske er det alligevel værd at huske på, at de penge, man får udbetalt nu, kunne man have haft glæde af i sin hverdag i løbet af året. Så vær gerne opmærksom på forskudsopgørelsen. Stemmer den, er det den sikreste vej til hverken at betale for meget eller for lidt i skat i løbet af året, siger underdirektør i Skattestyrelsen, Jan Møller Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Den første udbetaling af overskydende skat sker til de borgere, der enten ikke har haft ændringer til årsopgørelsen, eller har foretaget deres ændringer inden 31. marts.

Sidste år var den overskydende skat på 19,9 mia. kr. fordelt på ca. 3,7 mio. borgere. Her var den gennemsnitlige overskydende skat på 5.435 kr. pr. borger.

Nogle borgere vil dog opleve, at de ikke får udbetalt deres forventede overskydende skat. Det kan fx være, hvis borgeren selv eller vedkommendes ægtefælle har gæld til det offentlige. Her vil den overskydende skat i første omgang blive brugt som afdrag på gælden, inden en evt. rest vil blive udbetalt.

Det fremgår af årsopgørelsen, hvorfor den overskydende skat evt. ikke er blevet udbetalt.

(Genrefoto: LLN Press©)

 

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies