Følg migogvejen på Facebook  

Et afgørende punkt for byggeriet af en ny købmandsbutik i Gesten er en tilkørsel til Gestenvej.

Det er ikke mindst vigtigt, hvis der skal etableres et tankanlæg i forbindelse med byggeriet, og det er det klare mål.

Nye udkørsler er imidlertid ikke populære, men politisk kommer der positive kommentarer.

 

(læs mere under annoncen)

CS Pølsemageri - smørrebrød

(tryk på annoncen og læs mere om virksomheden)

 

 

- Min indgang er, at vi skal være så behjælpelige som overhovedet muligt i en sådan sag, lyder det fra Vagn Sørensen (V), formand for udvalget for teknik og miljø i Vejen Kommune.

Han erkender, det kan blive svært, for der skal tages hensyn til både oversigt og cykelsti, men han er ikke afvisende, og flere ting er i spil.

En fartbegrænsning på måske 60 km/t øger chancen for at få en ny udkørsel til Gestenvej.

- Alt kan lade sig gøre, som han siger til migogvejen og noterer, at der naturligvis skal tages hensyn til trafiksikkerheden, men alt kan løses.

Økonomien kan også komme ind i billedet, og her kan en fordeling af udgifterne måske komme på tale.

- En flytning af butikken til Gestenvej kan være afgørende for den fremtidige drift, så det er så absolut en del af landdistriktspolitikken, fortsætter Vagn Sørensen.

I Glejbjerg flyttede DagliøBrugsen for nogle år siden ud til hovedgaden gennem byen, og det har givet en enorm vækst i omsætningen, og her spiller benzinsalget ind.

- Et tankanlæg er rigtig vigtig. Det genererer en ekstra omsætning på tre millioner kroner, fortalte købmand Allan Piihl Haagenesen ved informationsmødet tirsdag aften.

Han har været i kontakt med benzinselskabet Go On, der er interesseret i at komme til Gesten, men der skal være udkørsel til Gestenvej, og det mener Vagn Sørensen altså kan være en mulighed.

Snakken om den manglende udkørsel var også oppe at vende på informationsmødet, hvor det med kørsel over en cykelsti ikke burde være et problem - det er der givet tilaldelse til ved jem&fix i Vejen.

Og som Peter Gæmelke sagde på mødet i Gesten:

- Lad os stå sammen om dette fantastiske projekt og give det fuld opbakning og ikke gå i småtingsafdelingen med spørgsmålet om en cykelsti.

(Fotos: LLN Press©)

 

 

migogvejen har skrevet flere artikler om købmandsbutikken i Gesten:

http://migogvejen.dk/vejen/1456-mange-kober-anparter

http://migogvejen.dk/vejen/1452-lukning-koster-dyrt

http://migogvejen.dk/vejen/1451-tegninger-er-klar

http://migogvejen.dk/vejen/1450-kobmanden-trak-folk

 

cykelstiindvies 01

Udvalgsformand Vagn Sørensen (V) mener, kommunen skal hjælpe mest muligt omkring en udkørsel til Gestenvej. Det er vigtigt for butikkens fremtid og er en del af landdistriktspolitikken. Her deltager han i åbningen af en cykelsti i Hovborg. (Foto: LLN Press)