Følg migogvejen på Facebook  

brand tøndervej hp

UDRYKNING: Brandfolkene i Jels blev fredag eftermiddag kaldt til brand på Tøndervej 2. Et vidne havde set røg og slog alarm, men der var alene tale om røg fra halmfyret. (Foto: Henrik Petersen)

 

* * *

 

FARTKONTROL: Der er endnu en gang lavet en ATK-måling på politiets faste fokusstrækning mellem Vejen og Brørup - Esbjergvej - og igen havde blitzen nogle stille timer.

- Heldigvis tog de fleste bilister det med ro hen imod weekenden, så kun fire mindre sager ud af mere end 2000 passerede køretøjer. Vi er glade - fortsæt bare på den måde, skriver ATK-operatøren og ønsker go' weekend efter fredagens kontrol.

Dagens hurtigste bilist blev målt til 96 km/timen.

 

* * *

 

BURGER: 152 burgere blev det til, da Pagoden fredag langede burgere over disken i Brørup, og det giver 1520 kroner i kassen hos Brørup GF, og med 152 burgere var der travlhed i vognen.

- De havde haft en sygemelding, så den stakkels medarbejder, der var tilbage, havde dælme travlt. Lidt forsinkelser til at starte med, men det havde hun fået hentet til sidst, fortæller Michael Mikkelsen, formand for Brørup GF.

(Foto: Michael Mikkelsen)

pagoden brørup mm