Følg migogvejen på Facebook  

Trafikanterne kan se frem til lukning af en vej i næste uge.

 

(læs videre under annoncen)

Nørregaard biler - bund

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

En række træer langs Fuglesangsallé umiddelbart nord for jernbanebroen i Vejen er i så dårlig stand, at de skal fjernes.

Da det ikke er forsvarligt at udføre arbejdet, mens der er trafik på vejen, spærres Fuglesangsallé mellem Vamdrupvej og Ahorngade fra tirsdag 28. marts.

Vejen Kommune forventer, at arbejdet varer to til tre dage, og at omkørslen indskrænker sig til tidsrummet 07.00-15.00.

- Af hensyn til de mange gående og cyklende skolebørn vil strækningen være åben for lette trafikanter i tidsrummet 07.00-08.15 og igen 13.00-15.00, fortæller Thomas Halager Svendsen, der er ingeniør i Teknik & Miljø, i en pressemeddelelse.

For at undgå, at vejen spærres af flere omgange, kombineres fældningsarbejdet med et renoveringsarbejde på selve broen, og dermed påvirkes trafikken mindst muligt.

Der vil være skiltet med omkørsel via Plantagevej-Søndergade-Vesterallé-Skovvej og Østergade.

(Foto: Vejen Kommune)